Amning

sådan ammer du korrektKom godt i gang med amningen – Der findes rigtig mange gode råd til, hvordan du bedst får gang i amningen. Nogle råd er gode, andre er mindre gode – neden for har jeg samlet de bedste.

Største udvalg af ammeprodukter, klik her

Når det er blevet tid til at få amningen i gang, møder de fleste nybagte mødre alverdens gode råd fra omverdenen. Nogle råd er gode og gavnlige, mens andre bygger på gamle myter. Her har jeg samlet en håndfuld, som kan være til hjælp for dig.

De allerførste trin

Først og fremmest er det vigtigt, at du møder amningen med positivitet og er optimistisk omkring forløbet. Er du fast besluttet på, at dit barn skal vokse sig stor og stærk i kraft af din amning, så er du allerede godt på vej.

Derudover er det vigtigt at huske hud mod hud-princippet. Det er et faktum, at din mælkeproduktion og dit barns sutterefleks bliver stimuleret, når du ligger med barnet på maven uden tøj imellem. Forestil dig derfor i de første dage, at navlesnoren stadig forbinder jer. Hermed vil nærkontakten vil få dig til at udskille hormonet oxytocin, som hjælper amningen på vej.

Hvordan?

Kom ind i rytmen

Det er ganske normalt at nyfødte spiser med meget små intervaller. Så når du tænker, om det virkelig kan passe, at baby er sulten igen – så er det formentlig tilfældet. Følg derfor også dit barns appetit, og på den måde vil din mælkeproduktion følge med helt af sig selv.

Husk desuden, at amning ikke kun er mad. Amning udgør hele ’pakken’, hvormed du også giver tryghed, nærhed, hygge og varme til dit barn. Det er godt at minde sig selv om, når der skal knappes op for skjorten en gang til, og baby igen vil have mad.

Hvordan ved jeg, at mit barn har fået nok?

Det ville være ganske anvendeligt, hvis brystet var udstyret med et måleapparat, så du rent faktisk kunne følge med i, hvor meget mad, dit barn har fået. Men sådan er det ikke. I stedet må du lade dig guide, ved ganske enkelt at se på dit barn. Virker den lille tilfreds? Resulterer amningen senere i tis og afføring? Og tager din baby på i vægt? I så fald får dit barn nok.

Mad 8-12 gange dagligt

I forvirringen over omverdenens talrige råd, kan det sommetider være rart med et par tommelfingerregler, som er ukomplicerede at navigere efter. Hvis dit spædbarn udelukkende skal leve af mors mælk, skal det spise mellem 8 og 12 gange dagligt. Bliv dog ikke bekymret, hvis du ammer færre gange dagligt. Det vigtigste er, at din baby er tilfreds, at bleerne er fyldte, og at kiloene øges – så er det hele formentlig i sin skønneste orden. Det er nemlig forskelligt, hvor ofte babyer spiser. I takt med at de bliver større, begynder nogen at spise færre gange dagligt, idet de har kræfter til at sluge mere ad gangen. Og samtidig er der andre, som bliver ved med at søge brystet omtrent 10 gange dagligt. Hav derfor øje for dit barns udvikling og tilfredshed som det bedste pejlemærke.

Undgå mavekneb

Det sker sommetider, at de små får mavekneb og dermed viser tegn på ubehag efter amningen. Det hænger dog sjældent sammen med, at du giver dit barn for meget mad. I stedet skyldes det ofte, at dit barn sluger en del luft under amningen, og det kan gøre ondt i maven efterfølgende. Sørg derfor for at finde en rigtig god ammestilling – eksempelvis mave mod mave – så din baby kan få brystet ordentligt ind i sin mund. Og husk derefter at lade den lille purk bøvse godt af!

Få has på din ammekrise 

Ubehagelige sår, generende svamp og irriterende mælkeknuder. Ammerelaterede gener er der nok af, og faktisk er det ofte på grund af dem, amningen stopper. Neden for forsøger jeg at give de bedste råd til, hvordan du undgår ammekriserne.

Ubehageligheder som brystbetændelse, sår, svamp og mælkeknuder kan få de fleste til at miste modet, når det drejer sig om amning. Men heldigvis er der gode råd, når ammekrisen melder sig og giver dig lyst til at smide håndklædet i ringen.

Ømme brystvorter!

Ømme brystvorter kan være utrolig smertefulde, og de kan være årsagen til, at flere mødre helt stopper med at amme. De første dage af amningen kan brystvorterne godt være en smule ømme, men amningen må ikke opleves som decideret smertefuld.

Oftest skyldes ømme brystvorter en forkert ammestilling, hvor barnet måske ikke har ordentligt fat eller forkert fat om brystet – se videoen ovenover og/eller læs om ammestillinger nedenfor. Hvis smerten er ekstrem, kan det være en god ide at holde en pause med amningen. Under pausen er det vigtigt, at du pumpet mælken ud for at undgå ophobning og opretholde mælkeproduktionen.

Største udvalg af ammeprodukter, klik her

Du kan oftest fremskynde helingsprocessen ved at bruge modificeret lanolin, Purelan, på brystvorterne, kan købes her. Denne form for salve er ideel til ømme brystvorter og skal ikke tørres af inden amning. Ligeledes kan suttebrikker/ammebrikker være rigtig gode til at beskytte ømme/revnede brystvorter, læs mere her.

Ekstra sulten

Det er ikke altid kun mangel på sult, der kan give anledning til undren og bekymring hos forælderen. Ekstra sult kan også nogle gange få os til at rynke på panden og overveje, om der mon er noget galt. Men i rigtig mange tilfælde, er svaret på bekymringen så enkelt som det kan være: Dit barn er ganske enkelt bare mere sulten. Ofte foregår det sådan med amning, at udbuddet og efterspørgslen har gensidig indflydelse på hinanden. Så hvis den lille er med til at øge din mælkeproduktion, så tag det helt rolig og put ham ind til brystet, så han kan få sin appetit stillet.

Ammeproblemer – hvis barnet ikke vil amme

Det er ikke altid lige nemt at få den lille til at spise, selvom barnet signalerer, at det er sulten. Mange oplever, at den lille sutter lidt i brystet, slipper det hurtigt igen og vender hovedet den anden vej. Det giver ofte anledning til undren og en smule frustration. Hvorfor vil mit barn pludselig ikke spise? En mulig forklaring kan være, at du snart skal have menstruation, og at det har indflydelse på, hvordan din mælk smager. Husk dog samtidig, at en stor del af en vellykket amning i høj grad har at gøre med din mentale tilstand. Er du anspændt, stresset, usikker og modløs, så kan det have indvirkning på, hvor hurtigt din mælk løber, og det kan dit lille pus mærke. Få talt med nogen om det, spørg en god veninde, din mor eller din partner til råds og få på den måde bearbejdet eventuelle problemerne.

Medela SNS ammesystem – et unikt alternativ

Vil det stadig ikke lykkes at få gang i amningen, så findes der et glimrende og ret unikt alternativ, som hedder SNS ammesystem fra Medela. SNS ammesystem gør det muligt at amme sin baby, ogsns-ammesystem-medela systemet støtter dermed dannelsen af det unikke bånd mellem en mor og hendes baby. Med SNS ammesystemet bliver ammeoplevelsen identisk med en almindelig ammeoplevelse, og systemet motiverer samtidig både mor og baby til at nå det endelige mål.

Medela SNS ammesystem er perfekt til:

  • Babyer med svag suttevne eller til babyer som ikke kan opretholde vakuum
  • Amning af adopterede babyer
  • Mødre med for lidt mælk
  • Brystreducerede mødre
  • At stimulere moderens mælkeproduktion

SNS ammesystem kan købes her.

Brug evt. en brystpumpe til at malke mælk ud – læs meget mere om brystpumper på forsiden, klik her.

Se denne video omkring SNS ammesystemet:

Pas på dig selv

Din fysiske og mentale tilstand har generelt stor indvirkning på, hvordan det går med amningen – og mange andre ting i øvrigt. Det kan være svært at prioritere i dagligdagen, men ikke desto mindre er det vigtigt, at du tager dig tid til at stresse af og tillader dig selv udelukkende at fokusere på amningen, indtil du har fundet din rutine. Så drop to do-listerne og alverdens planer den første tid. Tag dig i stedet tiden til at fokusere på det at være blevet mor.

Se denne video som giver gode råd til amning af dit barn:

Forskellige ammestillinger

Overordnet er der fem typer ammestillinger, der hver tjener det samme formål på forskellig måde: Nemlig at give dig og dit barn den mest optimale ammetid.

Favntag

favntag-ammestillingDen første type ammestilling, favntag, handler om at lægge barnet, så det ligger på højde med brystet. På den måde undgår du at skulle løfte brystet. Med god støtte fra den omfavnende arm, skal du holde barnet tæt ind til dig. Brug puder til at hvile armene på, så du ikke overbelaster din egen krop. Husk amning foregår igen og igen og igen, så det skal være behageligt for både mor og barn.  Barnet ligger rigtigt, når dets hofter er tæt ind mod din krop og din brystvorte berører barnet næse. Du kan evt. bruge den hånd, du ikke holder barnet med til at trykke let over brystvorten – det får brystvorten til at rette sig mod barnets gane.

Krydsfavntag

krydsfavntag-ammestillingNår du ammer ved venstre bryst, kan du bruge den ammestilling, der hedder krydsfavntag.
Brug højre arm til at lægge barnet på og sørg for at barnets hofter ligger mod din krop. Med højre hånd kan du støtte barnets nakke. Rør let ved barnets læber for aktivere suttemekanismen og for at få barnet til at gabe højere op. Form venstre bryst med venstre hånd og ret brystvorten mod dit barns gane. Når barnet ammer er det en fordel at lægge barnets skuldre og hofter så langt ind i mod din egen krop som muligt.

Sideamning

sideamning-ammestillingVed sideamning er det vigtigt, at barnets næse er fri, så vejrtrækningen ikke bliver besværet ved, at næsen bliver trykket for tæt ind til brystet. Læg barnet med benene omkring din ryg og hovedet ud for dit bryst. Berør let barnets læber indtil munden åbner og løft brystet til barnets mund. Når du skal flytte barnet foregår det bedst ved et let tryk omkring nakke og skuldre. Mor og barn skal kunne se hinanden i øjnene.

Underarmsgreb

underarmsgreb-ammestillingHold barnet under armen og løft barnets ende op mod dit ryglæn. Vær opmærksom på, at barnets fødder ikke peger lige bagud, for så vil barnet støde fra og stivne. Når barnets krop ligger ind mod din egen, løfter du brystet og stryger barnets læber for at stimulere suttetrangen. Dette vil få barnet til at tippe hovedet bagud og strække sig efter din brystvorte. Også i denne ammestilling er det meningen, at du skal kunne se dit barn i øjnene.

Hvilende sideleje

Den sidste af ammestillingerne hedder hvilende sideleje og handler, som navnet afslører, om at ligge på siden for at amme. Brug puder og tæpper til denne stilling for at give en optimal støtte, mens du ammer. Barnets nederste skulder skal ligge tæt på dine ribben under dit bryst. Stillingen er korrekt, når din brystvorte rører barnet mellem øjnene eller på næsen. Dit barn vil nu trykke sig opad for at nå dit bryst, og hagen dermed trykket tæt ind mod dit bryst. Hjælp altid barnet med at finde sig tilrette i en ny stilling og form brystet og vorten, så den passer bedst til dit barn.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *